Plads til dig

Hvor tit har du mulighed for at trække stikket og trække vejret – sådan helt og ikke bare en overfladisk vejrtrækning, der dårligt nok kan mærkes? På denne retræte er rammerne og indholdet sat, så du bare skal møde op og følge med – give slip på hovedet for en stund og mærke, hvad et dybt åndedræt og et øjebliks fuldstændig opmærksomhed kan give plads til i dig.

Det er fire dage, hvor dagene er bygget op omkring guidede meditationer, åndedrætsøvelser, praktiske refleksionsøvelser samt et døgn i stilhed. Kodeordet er selvomsorg både i dit indre og det ydre, hvor alle sanser er tænkt ind. Derfor er der også lagt vægt på at maden er af ekstra god kvalitet. Den bliver lavet på stedet af vores egen kok Siigurd, som tilbereder nærende økologisk vegetar og veganermad.

Mellem de forskellige meditationer og øvelser vil der være tid til at nyde omgivelserne. Du har mulighed for at finde dit sted i haven eller gå ned til stranden, som blot ligger 500 meter fra retrætestedet Seeds of Life.  

Der er med andre ord tænkt hele vejen rundt for krop, sind og sjæl, så du kan give slip og flyde med. Du behøver ikke at forholde dig til noget andet end om du vil møde op til det allerede planlagte program – der inviteres nemlig til, at du lytter efter til dine behov og slipper burde og skulle for en periode.

Fik jeg nævnt, at der fredag bliver tændt op for vildmarksbadet, der står under åben himmel? Her vil du kunne lade dig omslutte af varmt vand, mens du nyder himlen og de grønne omgivelser.

Hensigten med de fire dage er at skabe små oaser i dig gennem meditation og åndedrætsøvelser, som du kan besøge igen og igen efter denne retræte.  

Program:
Torsdag, fredag og lørdag mødes vi tre gange i templet, der ligger på selve grunden. Onsdag er der en aftenmeditation og søndag når vi to meditationer.
Templet må bruges af dig i løbet af dagen – der er stilhed i templet.
Hver morgen mødes vi til meditation og åndedrætsøvelser, som vækker kroppen og nærer dine celler. Der vil være bindevævsmassage med bolde, yogalignende stræk og andet godt at starte dagen på.
Om eftermiddagen mødes vi igen, hvor der vil være guided meditationer, der inspirerer til refleksion og skrivning efterfølgende (Søndag vil eftermiddagsmeditationen runde retræten af).
Om aftenen lukker vi af for dagen med en rolig meditation, der inviterer til en god nats søvn.

Stilledagen:
Vi går i stilhed lørdag morgen ved udgangen af morgenmeditationen. Vi forbliver stille indtil søndag efter morgenmeditationen. Der inviteres til at være med dig selv uden nogen form for underholdning – herunder bøger. Men det er selvfølgelig frivilligt. Der er støttende meditationer i løbet af dagen. Der er mulighed for at undersøge, hvad der sker i dig, når alt andet er stille. Når der ingen krav er til at være på en bestemt måde, hverken når vi spiser, sidder omkring bålet eller hvor du befinder dig. 
Der er mulighed for at tjekke ind hos Maria i løbet af dagen, hvis og når der er behov for en lille samtale.

Indkvartering:
Tjek ind onsdag i tidsrummet kl. 17 – 20 (kontakt mig, hvis det umuligt). Der vil blive serveret en let anretning ved tjek ind.

Vi bor max 12 kursister på det smukke Seeds of Life, der oprindeligt er et gammelt sommerhus, der er blevet bygget op til øko retrætested. Der er 500 meter til stranden, hvor du kan bade og gå ture. Siigurd som ejer stedet, er uddannet kok og er co-vært. Han tilbereder tre lækre økologiske vegetarmåltider, der understøtter den meditative proces.

Du overnatter i et anneks i haven, hvor der er plads til to mennesker i hvert anneks. Der er mulighed for at bestille enkeltmandsværelse.
Der er fælles bad og toilet.
Tjek ud søndag kl. 13.30 efter en dejlig frokost.
Læs mere om retrætestedet Seeds of life her.

Tilmeldingsfrist: 11. september 2019. Ved Early Bird pris er tilmeldingsfristen 1. juli 2019.

Pris: 4500 kr. for alt. Du skal bare møde op.
Ønsker du at have eneværelse, må du påregne 300 kr. ekstra pr. overnatning. Indkvartering til enkeltmandsværelse sker på købmandsgården, der ligger i 5 minutters gåafstand fra Seeds of Life. Det er et dejligt sted.

Early Bird pris: 4000 kr. ved booking senest 1.juli 2019. (plus 300 kr./nat hvis der ønskes  enkeltmandsværelse).

Betal ved at overføre på mobilepay: 59847.
Bankoverførsel: 5033 – 1538749

Pladsen er bindende pr. 15.8.2019.

Inkl. i prisen:

  • Et intimt retræte med max 12 kursister
  • 12 guidede meditationer med forskellige øvelser til både åndedrætsteknikker, bevægelse og refleksionsøvelser.
  • 12 lækre økologiske retter afstemt retræten.
  • Kaffe/te ad libitum alle dage
  • Forkælelses lækkerier på stilledagen, der inviterer til at nyde med alle dine sanser.
  • En tjek ind samtale på stilledagen hos Maria – der tilbydes 20 minutters samtale, hvor vi sammen tjekker ind i, hvor du er i din proces.
  • Optænding i vildmarksbadet fredag – så husk badetøj.
  • Adgang til Marias indtalte lydfiler, hvis du ønsker at fortsætte en meditationspraksis.
  • Et hæfte til refleksion.

Eksl. i prisen: Håndklæde og sengetøj – kan tilkøbes for 125 kr.

Ekstra ydelser: Du kan bestille et personligt tilrettet forløb efter din hjemkomst med åndedræt, meditation og terapeutiske samtaler/ massage.

Maria Louise Jalksø har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi fra Aarhus Universitet. Hun har senere uddannet sig til life- og stresscoach, mindfulnessinstruktør og krops- og psykoterapeut. Alle uddannelser danner baggrund for, at hun kan afholde nærende retræter, hvor du som kursist vil gå derfra med inspiration og konkrete værktøjer til meditation og åndedrætsteknikker – lige til at implementere i hverdagen. Maria holder foredrag i stress og hukommelse, og er en fast del af underviserteamet på psykoterapeutskolenTobias-Skolen, som ligger i Kirke Hyllinge. Hun har undervist grupper på Kreta, i Sydafrika og i Spanien. Til daglig holder hun til i sin klinik i København K. hvor hun tilbyder krops- og psykoterapeutiske sessioner.

Tidligere kursister har udtalt følgende:

“Maria giver meget af sig selv og viser sin sårbarhed, hvilket giver en hel speciel varme og tryg atmosfære, når hun underviser og guider meditationer. Hun har tydeligvis en stor viden om og interesse for mindfulness, stress og de psykologiske mekanismer, der ligger bag det at være menneske”. Louise Jørgensen, Kreta.

“Maria har gjort det virkelig godt – hun har fået mig til at føle mig tryg og accepteret forskelligheder ved os, som deltagere. Hun er nærværende og omsorgsfuld. Tak for en dejlig tur”.  Sofie Mortensen, Sydafrika.

”Jeg synes at det var en spændende og meget lærerig workshop og jeg har virkelig fået reflekteret over det efterfølgende. Det var nogle gode praktiske øvelser der var med i workshoppen og jeg har helt klart kunne bruge dem og har allerede fået implementeret mange af Marias redskaber i min hverdag. Jeg er blevet gjort opmærksom på hvad jeg selv kan gøre, for at blive mental stærk i mit virke som jordemoderstuderende, men også i mit private liv”, Ane Hass, Jordemoderstuderende på Københavns professionshøjskole.

”Jeg er, efter Marias workshop, blevet opmærksom på hvor vigtigt det er at styrke sig selv, både på ens studie og privat. Det var en øjenåbner for mig, da vi skulle lave vejrtrækningsøvelser og meditation. At mærke på egen krop, hvor uvant det i virkeligheden føltes at trække vejret helt ned i maven. Jeg har efterfølgende afsat tid ugentligt til ro og fordybelse efter at have mærket, hvor vigtigt det er for mit velvære, fysisk som psykisk”, Thea Thetmark, Jordemoderstuderende på Københavns professionshøjskole.

”Jeg syntes at det var tankevækkende og skræmmende at finde ud af hvor mange stresssymptomer der passede på mig selv. Jeg kunne desværre genkende mig selv i mit virke som jordemoderstuderende ud fra Marias foredrag om stress. Det var derfor givende at få nogle konkrete redskaber til at håndtere min stress i forskellige situationer i mit liv”, Tanya Boksa, jordemoderstuderende på Københavns professionshøjskole.