Search
Search Menu

Tip 11: Hvorfor er det en god idé med mindfulness?

Mindfulness – Tip 11 omhandler vigtigheden af mindfulness, og hvordan vi lærer at forholde til os selv og vores tanker. Først vil jeg dog kort beskrive hvad mindfulness og meditation er, da de to begreber bliver brugt i flæng. Mindfulness og meditation – hvad er forskellen? Det bliver ofte blandet sammen – lige nu virker det til at mindfulness er det mest anvendte ord. En slags modeord, vil nogen sige. Andre kalder det en megatrend, og for at noget kan blive en megatrend, skal det have en levetid i 15 år. Med andre ord, det er ikke en døgnflue. Der bliver forsket i, hvad mindfulness kan gøre ved mennesket som aldrig før. Der bliver publiceret artikler i et væk med overskrifter som “mindfulness og stress”, “mindfulness i skolen”, “mindfulness i fængsler”, “mindfulness for gravide”, “mindfulness og hjernen” og jeg kan kunne fortsætte. Begrebet meditation blev brugt i 1970’erne, da Transcendental Meditation (i daglig tale TM) fik sit gennembrud. Hvad er mindfulness egentlig? Mindfulness er en type af meditationstræning, som går ud på at “være med det der er” – hvor ordet meditation på tibetansk betyder at “gøre sig bekendt med”. Mindfulness ses ofte i kombination med andre typer af meditation. Det kan for eksempel indgå i yogaens åndedrætsøvelser (pranayama), visualiseringsmeditationer som man kan forbinde med en sindstilstand, man gerne vil opdyrke –  det kan også indgå ved at man synger mantra’er. Andre former for meditationer kan være: Vipassana er en indsigtsmeditation. Samtaha er en rolig bliven. Anapanasati er fokus på åndedrættet. Mindfulness er altså ikke bare en ting, det kommer an på, hvad man vil med det. Hvorfor skal man øve mindfulness? Det handler om at skabe gode vækstvilkår for at være nærværende. Det er ligesom at passe sin have – det er for at give gode vilkår til det, der skal gro. Kultivere det, om man vil. Derfor er det vigtigt med træning hver dag og være opmærksom på det, så det kan glide ind i hverdagen og blive en del af din hverdag, som det er gå i bad eller spise morgenmad. Mindfulness er at blive ven med sit sind. Tidligere har det været at tæmme sindet, hvilket kan have en negativ klang. Men ved at træne mindfulness, kan du over tid lære at forholde dig til dine tanker og ikke lade sig styre af dem – og det er at tæmme sit sind. Men på en positiv måde. Mindfulness er i og for sig simpelt – vi er født med evnen. Men jo ældre vi bliver, desto mere optaget bliver vi af vores tanker og vores forestillinger om fortiden, nutiden og fremtiden. Det kan til tider drive os til vanvid at have så mange tanker om alt muligt. En måde at komme væk fra vores tanker er at lade os distrahere af noget…. men det er en flugt. I stedet handler det om at give plads til os selv, plads til nærvær og acceptere de tanker, der måtte være uden at forholde os til dem. Blot være neutral og observerende. Den form for træning giver plads til os selv, med vores egne tanker (som bliver lettere at være med over tid) og dermed opstår der en venlighed. Det vi ofte gør som mennesker er at forholde os til ALLE tanker og navngive dem med “dumme tanker”, hvor vi “slår os selv oven i hovedet” eller “gode tanker”, som vi gerne vil have mere af. Det bliver altså til noget vi har modstand på eller vi vil have mere af. Og det er her, at Buddhas lære bliver aktuel. Buddha brugte sin krop og sit sind til at undersøge spørgsmålene: hvad er lidelsens natur? hvad er sindets natur? (hvordan kan vi afhjælpe lidelsen?). Der er den naturlige lidelse, som når vi mister en, vi har kær. Men der er også den lidelse, vi selv skaber via vores tanker. ER der noget vi vil have mere af (det gode) skubber vi alt andet fra os. Vi vil have mere – der opstår en trang. Hvorimod er der noget, der gør ondt, skubber vi det fra os. Men vi kan ikke skubbe noget fra os, det vil altid være der og med stor sandsynlighed vokse i os. Det kan eksplodere en dag – måske helt uventet og overraskende for os selv. Men ved den daglige træning i sindet, lærer vi os selv at blive mere opmærksomme på os selv. OG ved at forholde os observerende giver plads til “det gode og det onde”, da der ikke er noget “der er godt eller ondt”. Der er plads til det hele – det er en del af det at være menneske – et helt menneske. OG når vi kan rumme det i os selv, bliver vi også mere rummelige over for andre. Og den er måske meget god at have med sig i julen, som typisk byder på familie og måske reaktioner, der kan overraske 🙂