Search
Search Menu

Mind yourself: et 8 ugers afstressningsforløb

Hos mig får du et stresscoachingforløb på otte gange, der strækker sig over otte  til ti uger – alt efter hvor du er henne i dit forløb. Hver samtale tager cirka en time, og der er små og store øvelser for til hver gang. Det er muligt at tage samtalerne over skype eller på telefon.

Det er i denne proces at du lærer at mærke efter dine stresssignaler, så du kan reagere på dem. Det tager tid, da det ofte er helt nye signaler du skal lære at registrere og handle efter. Du vil komme til at skulle lære at acceptere dig selv for den du er. Mange af de klienter jeg har mødt, har alle sagt: “jeg troede ikke, at det kunne ske for mig” eller “jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg var sådan én”. Derfor rammer det ekstra hårdt og de skal bruge tid på at acceptere, at de faktisk selv er del af det billede, som de aldrig troede de ville være.

Jeg anbefaler, at du afsætter tid af i forløbet til dels at arbejde med opgaver, men også til at meditere og afprøve mindfulle øvelser. At lære at meditere er ikke noget, du lærer fra den ene gang til den anden. Det tager tid dels at lære, men det tager også tid inden du mærker de mærkbare fordele. Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at du får yderligere opgaver oven i, at du er stresset: “som om der ikke er nok i min kalender i forvejen,” tænker du måske? Men mindfulness og meditation er en af de øvelser, der har allerbedst effekt. Der er evidens fra de sidste 35 år, der påviser dette. Derfor handler det virkelig om hard core prioritering i din hverdag. Men over tid vil du mærke, at du slet ikke kan undvære det.

Du skal se det lidt som, hvordan du ville passe din have, hvis den skulle gro sig smuk. Den skal kultiveres. Den skal passes. Den skal have den helt rette gødning. Den skal have de rette forhold. Der skal afsættes tid. Det samme gælder meditation – nærvær til dit sind. Den praksis skal også have de rette forhold. Der skal afsættes tid. Den skal passes. Den skal kultiveres. Og gødning, ja det er også nødvendigt. Alt sammen nødvendigt for at du kan gro.

Jeg har indtalt mine egne meditationer, som du vil få tilsendt et link til ved opstart på et forløb hos mig. Det betyder, at du ikke skal google dig frem til en bestemt meditation, men derimod bare kan lytte til dem via linket – og det vil være en velkendt stemme… Alt sammen for at gøre det lettere for dig, når du skal træne at være mindfull. Hvis du har lyst til at læse mere om mindfulness, har jeg skrevet lidt her i tip 1 og i tip 11.

Kontakt mig her, hvis du vil høre mere.

Kontakt